Aktiv ferie i Krakow

Godt nok er Krakow en storby, men den er meget mere end billige tandlægebehandlinger, afslappende spa og welnessoplevelser og shopping i de mange spændende forretninger – for indrømmet, dem er der mange af, og du finder alt fra europæisk designet modetøj over håndlavede smykker til moderne indkøbscentre.

Men Krakow byder også på mange andre oplevelser. Og er I en aktiv familie, der gerne vil ud at røre jer lidt ved siden af de mere afslappende oplevelser, så er Krakow et fantastisk varieret rejsemål. Kridt skoene, og få en oplevelse som aldrig før.

Guidede ture

Vil du gerne have oplysninger, om det du ser på din vej, eller er du bange for at begive dig ud på egne eventyr, så vælg en guidet tur. Der findes forskellige selskaber, som tilbyder denne form for sightseeing.

Så kan du komme en tur rundt i den gamle by og høre dens historie og se det jødiske kvarter, Kazimierz, hvor du også kan smage det jødiske køkken og høre jødisk musik.

For træningsfreaken

Er du normalt en hund efter at pleje din krop med sixpack, styrketræning, proteinpulver og hele baduljen, så skal du nok få lov at få trænet om ikke andet så dine ben- og lårmuskler med en tur i saltminerne i Wieliczka ikke langt fra Krakow.

Her er underjordiske saltpassager, undergrundssøer, kapeller og balsale.

Er det ikke nok for dig, så tag de ca. 110 km til Zakopane og gå en tur i Tatrybjergene, der ligger 2.499 meter over havoverfladen.

Eller du kan tage en tur til en eller begge koncentrationslejre, Auschwitz og Birkenau. Her vil du få gået adskillelige kilometer på ujævnt terræn – sørg for godt og solidt fodtøj, og giv det så en tanke, at det at jøderne gik der på bare tæer under 2. verdenskrig, var ikke det værste de gennemgik.

Der er også lidt for armene. For det er også muligt at komme på en tømmerflådesejlads på Dunajecfloden, hvor du kommer en tur til Pieninybjergene, der ligger mellem Polen og Slovakiet.

Fantastisk oplevelse

Med en sådan ferie, skal du nok få oparbejdet eller vedligeholdt din fysik og styrke, samtidig med at du får en opleveles, du sent vil glemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website